Halloween i Glarborgen

Et fantastisk Halloween arrangement arrangeret af en gruppe frivillige på Øland.

Hele Glarborgen var pyntet op med græskar, lys, lanterne, og der var flagermus, spøgelser, hekse, motorsavs manden og ham der bankede på inde fra kisten, og ville lukkes ud. Mange, både store og små, oplevede gyset i skoven. Alt udført efter alle Corona forskrifter. Man skulle blive i den gruppe man kom i, grupperne blev lukket ind med god afstand, og god afstand i køen til at komme ind. Ingen blev rørt ved af skræmmerne og ingen uddeling af slik. Et helt i gennem fantastisk arrangement.